Alt i emballage

Velkommen til dig min ven, Gæst (Log ind)

Hobbyknive og knivloven

Hobbyknive og andre knive til erhvervsmæssigt brug er som udgangspunkt ikke ulovlige, så længe de bruges og kun er tilgængelige i forbindelse med udførslen af erhvervet. Vores opslag på facebook er derfor til dels ikke alvorligt ment og så alligevel, for vores hobbyknive er ulovlige, hvis de bæres offentligt og udenfor en erhvervsmæssig situation. Du må altså altid huske, at efterlade hobbykniven sammen med papkasser, tape og boblefolie når arbejdsdagen er ovre. Emballage er ikke farligt med mindre det bruges uforholdsmæssigt og udenfor den oprindeligt mening med emballagen. Specielt hobbyknive falder en ind når man tænker på en farlig emballage. Men der er mange andre typer af vores gode emballage, som potentielt kunne udgøre en risiko…

Fakta om knivloven:

Du kan finde meget mere om knivloven og politiets fortolkninger her.
1 – Vores hobbyknive må KUN benyttes til erhvervsmæssige formål.
2 – Hobbyknive bør ikke medbringes på offentlige steder.
3 – Medbringes hobbykniven i f.eks. bilen må det kun ske på vej til og fra arbejdsstedet.


Andre typer for farligt emballage

Hobbyknive er selvfølgeligt det værktøj, på lageret, der umiddelbart er mest farligt, men med en livlig fantasi er der mange andre farlige emballage typer, som bare ligger på lur på lageret og venter på at gøre livet farligt for dem der bevæger sig derud. Specielt andre typer sakse eller skæreredskaber er selvfølgeligt farlige, men når vi kigger på den emballage vi bruger er papkasser nok den type der giver flest skader. Papkasser og måske en tapedispenser. Lad mig forklare, hvorfor og hvordan disse 2 typer af emballage eller redskaber på lageret er farlige. Specielt papkasser er farlige, deres mega angreb af papercuts gør virkeligt dagligdagen på lageret til en farlig oplevelse. Dog lærer de fleste lagermedarbejdere ganske ofte meget hurtigt at undgå papkassernes skarpe kanter og holder fingrene på papkassens glatte papir overflade. Vores ansatte på lageret elsker papkasser, de er vilde med følelsen af pap mod fingerspidserne. Men de frygter også papercuts, så de har lært at undgå papkasser med for mange skarpe kanter.


Tapedispenser – eller tapedispenser afrivningsjernet er en anden meget modbydelig fætter på lageret! De skarpe tænder, der er designet til let at rive tape af når dispenseren benyttes er rigtigt onde ved fingre, ved arme og ved meget forkert brug ved ben. Det er vigtigt ikke at benytte tapedispenseren til andet end at sætte tape på med. Det siger måske sig selv, for hvem ville tage en tapedispenser med i byen? Men spørgsmålet er vel ikke så underligt, når man hører om knivloven og begrundelsen for hvorfor hobbyknive er forbudte udenfor arbejdspladsen. Hvem har nogensinde haft brug for at medbringe en hobbykniv ude i nattelivet? Ingen er min påstand. Jeg er helt sikker på at ingen nogensinde heller har haft brug for en tapedispenser eller en papkasse for den sags skyld.


Lad hobbykniven, papkasser og tapedispenser blive hjemme.

Opfordringen herfra skal derfor lyde helt simpelt, lad da hobbykniven blive på lageret! Så undgår du at stå i en farlig eller dum situation derude på dansegulvet mellem søde piger og svedende mænd. Hvem ville for eksempel tage en tapedispenser med i byen eller en stak papkasser?



billigemballage.dk - Farvergården 2 - 6541 Bevtoft - Telefon 299 36 447 - E-mail info@billigemballage.dk CVR 31602041
Webshop design af Jacob Leander ApS
Klik her for vores mobilside