Søg efter specifikke produkter her

Emballages værdi

oprettet d. under Emballage til forsendelse, Gæsteindlæg

Ind i mellem er det marginalerne, der afgør, om forbrugeren vælger det ene produkt frem for det andet. Den marginal kaldes emballage. Alligevel undervurderer producenterne ofte emballagens værdi og betydning og udvikler emballager der enten ”oversælger” eller ”undersælger” produktet.

 

En god emballage har personlighed. Den har styrke til at modstå de knubs og stød, som livet giver. Den har en udstråling, som sender de rigtige signaler i forhold til sin vare indeni. Den er spændende og iøjnefaldende, så den præsentere sig godt.

 

En emballage kan være en grafisk vinder, men emballagen alene sælger ikke produktet. Emballagen har to sider – en kommerciel og en kreativ. Hvis de to områder ikke spiller sammen, så virker kommunikationen ikke. Måske forstår forbrugeren ikke designet, måske kan teksten, der skal være med til at sælge produktet, ikke læses eller måske fungerer materialet ikke alligevel. En emballage kræver løbende tilpasning for at matche tidens ånd for ikke at blive outdatet og der skal tages stilling til bl.a. billedmateriale, typografi, farver, stemning og drømme. Der er ekstremt mange detaljer, der skal spille sammen for at få de to ting til at gå op i en højere enhed.

 

Netop derfor er processen før udviklingen af en emballage utrolig vigtig. Hvad står produktet for? Hvilket signal skal emballagen sende? Produktet og emballage skal passe sammen, og afspejler emballagen ikke produktet sjæl, opnår man måske førstegangssalg men aldrig mersalg.

 

Der går få sekunder fra øjet fanger produktet til interessen er vakt eller ikke vakt. Derfor er det altafgørende om emballagen visualiserer det produktet står for eller ej. Via nytænkning i udviklingen af emballagen kan der opnås mere hyldeplads og langt mere opmærksomhed omkring produktet.

 

At ”slaget slås i butikken” er en faktor der i aller højeste grad også bør tænkes på man taler om emballager. Forbrugerens interesse kan vækkes via en anderledes emballage og derfor kan den rigtige differentiering fra resten af markedet være med til at afgøre om forbrugeren vælger det ene produkt frem for det andet.

 

Emballage er papir, pap, poser, plastik, træ, metal og andet basismateriale, det kan være hvad som helst. Udfordringen er at vælge det rigtige i forhold til produkt, kreativt koncept og ikke mindst pris. Man laver kun det som kan lade sig gøre inden for rammerne. Men lader ikke kreativiteten hæmme en, derfor er viden om det optimale materialevalg en vigtig del af at løse opgaven.

 

En emballage må aldrig være standard i ordets mest traditionelle forstand, så det med at skabe en anderledes konstruktion der virker, til den rigtige pris er vigtig. Producenterne holder øje med tidens tendenser og trends så de altid er opdateret omkring nye muligheder og gode alternativer.

 

Hvorfor arbejde i en flad verden, når emballager ikke er? Der findes et nyt software der er et unikt sæt af værktøjer til 3D emballagedesign lavet specielt til emballage fagfolk.

 

Ved at visualisere så virkelighedsnært som muligt lægges vægt på de eventuelle designmæssige udfordringer en tredimensionel emballage kan have og på denne måde får man et klart billede af hvordan ens emballage ser ud allerede tidligt i processen. I denne proces vil man også opdage eventuelle faldgruber inden for placering af layout og tekst. En anden fordel, ved brugen af denne software, er at tegningerne automatisk rentegnes allerede i layoutfasen, dvs. man opnår en besparelse timesagsmæssigt ved at undgå den sidste rentegningsfase.

 

Denne 3D visualisering vil kunne give ens følelsen af at stå med ens emballage i hånden.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar