Søg efter specifikke produkter her

Har du fået mail fra os?

oprettet d. under E-handel, Iværksætteri

Har du fået mail fra os?

Vi har den senere tid eksperimenteret med at sende mails til vores kunder, hvor vi spørger på om de har været tilfredse med handelen og de produkter de har modtaget.

 

For ikke at spamme de kunder der handler hos os ofte, så sender vi kun til kunder, hvor det er 2 måneder siden de sidst har købt noget. Ellers ville vi risikere at vi druknede vores kunder i emails, hvilket vi ikke ønsker.

 

Vi har haft rigtig god succes med disse emails. Nogen af vores kunder ser det måske som irriterende markedsføring, hvor vi bare forsøger at sælge endnu mere emballage til de samme kunder, hvilket ikke var vores tanke med disse emails. Vi opnår faktisk noget der er meget essentiel for vores dialog med kunderne. Rigtig mange svarer tilbage og fortæller at de var fuldt ud tilfredse, og alt er godt. Men det vigtigste argument for at sende disse mails, er at det er en håndsrækning til vores kunder for at melde tilbage hvis der er noget som kunne være bedre.

 

Hvis en kunde har modtaget noget der har været behandlet hårdt i fragten, eller tapen måske ikke lige lever op til deres forventninger, så giver mailen dem ofte anledning til at vende tilbage, og kommentere dette. Denne respons fra vores kunder er ekstrem god info for os, for det giver os en chance for at få rettet op på noget der ellers kunne være en uheldig kunde oplevelse. Det er ikke altid at kunderne lige får skrevet til os hvis der er noget der kunne være bedre, men med disse mails, åbnes der for dialogen og ofte er det som svar på disse mails at kunderne får vendt tilbage.

 


Kommentar(er) 1

  • __anonymized__
    __anonymized__ http://__anonymized__

    Hvad er jeres tanker med de 2 mdr. Kan jeres kunder huske deres sidste ordrer, hvis ja, kan de så også huske hvis noget ikke levede op til forventningerne? Igennem hvilket program sender i mails til jeres kunder?

    Svar

Skriv din kommentar